Ambitioner, Håb, Drømme og Stolthed

Du inviteres hermed til et par inspirerende timer på Aarhus Ø i selskab med en af Danmarks største fodboldeksperter efterfulgt af et glas vin i et helt nyt butikskoncept - slowshopping.

Passion, fodboldnørd og Übernørd

Fodboldklubber kan noget af det, vi som virksomhed godt kan misunde. Kulturen er både rundet af socialt samvær, sammenhold og at gå efter de gode resultater - sejrene og pointene.

En god placering i tabellen. Kampgejst.

Samtidig har fodbold som intet andet fag bidraget til metaforer i enhver tænkelig forretningsmæssig sammenhæng. "Vi skal spille hinanden gode". "Afleveringerne skal ligge præcist og gerne fremad banen". “Husk nu at gå efter bolden - ikke manden” - du kan garanteret selv føje flere til.

Fodbold samler os på tværs af alder, køn, social status og alt andet, som ellers kan opdele os. Hos Klean kender vi turen til den næste hjemmekamp hos AGF, og vi er ukuelige optimister uanset, hvordan det går. Og så er der pølsen og fadøllen i tilgift til et par timer i godt selskab med det mest udbredte og underholdende spil i verden.

Kom med ind bag historierne i bogen Kampdag

Tid: 28.10.21 kl. 17.30 - 20.30
Sted: Klean A/S, Mariane Thomsens Gade 4B, 2.2, 8000 Aarhus C

Der er 50 pladser - tilmelding er efter først til mølle.

Tilmeld dig her

KLEAN INVITERER DIG TIL en inspirerende aften i selskab med

fodboldeksperten Morten Bruun

Alle som interesserer sig en smule for sporten kender Morten Bruun. Som foldboldmand har han prøvet det hele. Spillet i den bedste række i 13 år. Vundet mesterskabet og pokal-turneringen. Kæmpet mod nedrykning.

Han har været træner i to superligaklubber og siddet i bestyrelsen i Silkeborg IF’s professionelle selskab.

Siden 2015 har han været fast superligakommentator.

Bogen ‘Kampdag’ er hans bidrag til dansk fodbold. Han drømte om, at blive journalist længe inden han drømte om at blive fodboldspiller. Han endte med at blive begge dele. Det gav ham platformen til bogen.

Over to halvlege vil Morten underholde os med historien fodbolden i Danmark. Første halvleg bliver om de lokale klubbers betydning og anden halvleg handler om udvalgte klubber, som måske er knapt så kendte, men som har præget udviklingen af fodbolden i Danmark.

Der vil være mulighed for at købe bogen ‘Kampdag’ til specialpris og få den signeret af Morten Bruun.

Slow-shopping i fokus

Efter foredrag og en let anretning inviterer Klean på et glas vin hos Otaku eller Übernørd, som er et butiks-fællesskab hvor slow-shopping er i fokus. Denne del vækker måske en anden slags inspiration og drømme, mens vi runder af med et godt glas.

Læs mere om Otaku


Tilmeld dig her