Peter Sørensen

Som Digital Projektleder arbejder Peter med flere af vores kunder og sikrer digital forretningsudvikling for Kleans kunder.

Inden Klean arbejdede Peter som webmaster hos en af Danmarks førende kæder inden for gulve, tæpper og gardiner, hvor han havde ansvaret for drift og vedligeholdelse af kædens corporate website samt intranet og B2C nyhedsbreve. Det har været 12 år med mange online relanceringer med forskellige samarbejdspartnere, hvorfor Peter kommer med kundebrillerne på - endda som tidligere kunde hos Klean.

Way back har Peter en uddannelse som reklametegner, hvor det dengang foregik med Pantone tuscher, milimeterark, skærelinial, skalpel, spraymount, gnubbebogstaver og mørkekammer. Ikke nok med det så har Peter også været en tur omkring daginstitutionsverdenen, hvor han i en årrække bl.a. stod for uddannelsen af tillidsrepræsentanter.

Når Peter ikke er på arbejde, står den på hygge i de hjemlige rammer, hvor god mad og vin (ikke hver dag, selvfølgelig) ikke er at foragte. Derudover har han en whippet-hund ("Hey, er det ikke sådan en løbehund?"), som han bl.a. går til lure coursing (konkurrenceløb) med, som er hundens rette element.
Som en bonus kan det nævnes, at hvis man er/var fan af Anna Pihl tv-serien, så kan man - hvis man ser godt efter - se glimt af Peter som politibetjent i første sæson af serien.