B2C Ecommerce har de seneste år præget B2B Ecommerce kraftigt, når det gælder brugsoplevelse
Retail giganterne har sat en høj standard for enkelhed og brugervenlighed, og kunderne vil ikke længere spises af med dårlige oplevelser. Hverken i fritiden eller på jobbet.
Men B2B Ecommerce skal fortsat kunne andet og mere, end B2C Ecommerce.
B2B kunder er i højere grad afhængige af deres leverandører, og er meget loyale så længe der er en samhandelsaftale. Til gengæld stiller de helt andre krav til købsprocessen, end private forbrugere gør.
Ofte har professionelle kunder forhandlet egne priser, og en vare sælges måske kun til én eller få kunder. Aftaler om levering og fakturering er typisk individuelle, og der forventes services som f.eks. fakturaoverblik, let genbestilling og dokumentation. Der forventes kundeservice af medarbejdere, som kender kundens forretning.
B2B Ecommerce er altså i høj grad personaliseret.