Gameplan
Hastigheden i omstilling de seneste uger har været enorm. Det er skræmmende med Covid-19 og de menneskelige konsekvenser deraf. Samtidig er det fascinerende, at vi som art overhovedet er i stand til at rumme forandringerne.
Handel, service og samarbejde rykker online i et tempo, vi ikke har set tidligere. Det handler lige nu om at ruste sig til efter denne første bølge af Covid-19. Hos Klean har vi fokus på 4 områder, der kan hjælpe dig med at sætte turbo på din B2B eCommerce og dermed digitale transformation:
Kunderejsen
Hvem er dine kunder? Hvem er de primære kontakter hos dine kunder? Hvor møder du dine kunder online?
Det er centralt at kortlægge og forstå, hvor du møder dine kunder online og være helt sikker på, at du står skarpt og højt på listen over leverandører til det, de efterspørger og søger efter.
Med den hastighed, markederne flytter, sig skal man passe på med at tro, man ved hvor kunderne er. Det kan også være, at du er i kontakt med flere medarbejdergrupper hos kunden, end du tror.
Få styr på kunder og kunderejsen.
Digitale services
Vi kommer selvfølgelig ud af den skarpe sociale adskillelse på et tidspunkt. Men myten om at kunden altid gerne vil have et fysisk møde, er aflivet. Det kan fint fungere online. Mange gange vil omkostningen være lavere pga. tidsbesparelsen og effekten den samme.
Men på digitale kanaler kæmper du ikke bare med konkurrenter om din kundens opmærksomhed, du kæmper med en sværm af andre ting, vi foretager os digitalt og er vant til (Facebook, Instagram, beskedtjenester, nyheder). Din kunde vil forvente samme effektive tjenester, som vi har som almindelige forbrugere. Og at de kan gøre meget selv gennem sådanne tjenester. Man kan sammenligne med det, vi har oplevet i forholdet til vores bank. Det fysiske møde er vel i bedste fald sjældent, og ‘vi vil selv’.
Få kortlagt relevante digitale services.
Effektive digitale handelskanaler
Mange af os har arbejdet hjemme i en periode. Hvad har du gjort, hvis du har manglet noget til forretningen? Formentlig det samme som jeg - er gået online. Og der hvor friktionen er lavest, (altså hvor du hurtigst og mest smidigt får leveret) lægger du ordren.
Her kommer hele snakken om truslen fra de store om Amazon ind. De har motoren. Pointen er, at hvis du ikke har en effektiv online salgskanal og en måde at nå dine kunder, så er du bagud - uanset branche. For verden er forandret.
Vi vil finde varen hurtigt, vi vil kunne se, om den er tilgængelig, hvordan den leveres og kunne følge den undervejs.
Disse ændrede forbrugsmønstre i B2B er det vigtigt at gøre sig klart nu og handle på. De gamle mønstre bliver kun sværere at ændre, og løbet kan hurtigt være kørt.
Styrk din digitale salgsmotor.
Synlighed (eCommerce health check)
Måske er du allerede på nettet og har en B2B online forretning. Spørgsmålet er, om du får gjort tilstrækkelig opmærksom på dig selv ‘derude’. Ved du hvem du gerne vil findes af? Ved du hvilke søgninger, du gerne vil findes på?
Det kan lyde banalt, men selv den bedste eCommerce løsning sælger ikke noget, hvis ingen finder den. Så et strukturet arbejde med at sikre synlighed er lige med bedre konvertering.
Du skal være sikker på, at du er synlig de rigtige steder.