Den rører ved den usikkerhed, vi egentlig altid er underlagt som mennesker, men som vi gerne undgår. At vi ikke ved, hvor vi er i morgen.
Det er en usikkerhed, vi normalt håndterer ved at have masser af planer. Noget vi skal. Det gælder i stort og småt. Noget vi skal købe, bygge, sommerferien er planlagt, næste års ferie, ny bil, nyt hus - planer. Det giver i sig selv en fornemmelse af stabilitet. At have noget i gang.
Det underlige er, at mange af os, samtidig med at vi på den måde skaber en psykologisk sikkerhed, længes efter det modsatte eller noget andet. Der er i samtiden et enormt træk efter at se på kreative mennesker på TV, se folk tage i vildmarken, se nogen bygge noget op fra bunden uden sikkerhedsnet. Måske en anden form for menneskelig udfoldelse.
Digital transformation er først og fremmest en udvikling, som trinvist omstiller virksomheder og samfund. Det sker gennem en kombination af teknologiers indflydelse på vores omverden og et skift i vores mindset. Det sidste tvinges på en måde igennem som en konsekvens af vores egne teknologiske landevindinger. Vi må kunne rumme omstillinger, vi reelt ikke forstår.
Til daglig arbejder vi i vores virksomhed med metoder og processer, der bedst muligt tager kunderne i hånden, så vi sammen kan tage nogle af de skridt, transformationen består af. Kunden kommer med sin forretningsindsigt, vi kommer som eksperter i proces og metode. Vi arbejder med mennesket i centrum.